Spiseforstyrrelse

Man skelner almindeligvis mellem tre forskellige typer af spiseforstyrrelser: anoreksi, bulimi og tvangsspisning. Man taler om en spiseforstyrrelse, nå optagetheden af kroppens ydre fremtoning og mad og spisning har fået et sådant omfang, at det skubber alt andet til side.

Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor man får en spiseforstyrrelse, mange faktorer synes at spille ind både individuelle, familiemæssige og samfundsmæssige muligvis også neurobiologiske.

Overordnet kan man se spiseforstyrrelsen som en forsvarsstrategi mod angsten/ubehaget for at komme i kontakt med bagvedliggende følelsesmæssige konflikter som f.eks. angsten for ansvaret ved at blive voksen, usikker identitetsoplevelser og problemer med tilknytning og nærhed. Alt sammen noget, der skaber et indre kaos af ambivalente of ubehagelige følelser, det opleves nødvendigt at skulle forsvare sig imod.

Behandlingen er som regel to-strenget. Dels en kognitiv/adfærdsmæssig tilgang med det formål at bryde de uhensigtsmæssige spisemønstre og dels en psykodynamisk tilgang, hvor målet er at komme i kontakt med de følelser/indre kaos, man hidtil har oplevet så angstfyldte, at man undgår at mærke dem.

Varigheden af behandlingsforløbet er meget individuelt afhængig af hvor lang tid forstyrrelsen har varet og af hvor sårbar, man er.

Læs om

Stress
Sorg og krise
Depression
Angst
PTSD og traumer
Spiseforstyrrelse
Personlighedsforstyrrelse
Behandlingsformer

Samtalebehandling
Psykologisk undersøgelse

Min baggrund